Hvad er Min Plan?

‘Min Plan’ er en plan, du laver sammen med os og jobcentret. Den beskriver bl.a., hvordan din mulighed for at få varig beskæftigelse kan forbedres.

’Min Plan’ indeholder overordnet en beskrivelse af den indsats, der skal hjælpe dig med et få et varigt job, herunder en beskrivelse af dine jobmål.

Derudover skal planen bl.a. også indeholde en status over alle aftaler om tilbud, indsatser og aktiviteter fremadrettet – både igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

Den skal give både dig, os og jobcentret et samlet overblik over, hvad der er aftalt. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som fremgår af 'Min Plan', og som du har indgået med os, jobcentret eller en anden aktør.

Vi udarbejder ’Min Plan’ ved den første samtale, du kommer til hos os senest 2 uger efter, at du er tilmeldt på jobnet.dk. Når planen er på plads, kan du se den på ”Min Side” på jobnet.dk. Vi vil løbende opdatere den, mens vi har ansvaret for dit kontaktforløb. Når dit kontaktforløb overgår til jobcentret efter 3 måneders ledighed, overtager jobcentret ansvaret for planen.

Tilbud fra jobcentret sendes med Digital Post

Når jobcentret skal give dig et tilbud, fx virksomhedspraktik, sender de afgørelsen til dig i Digital Post. I brevet vil jobcentret samtidig oplyse dig om reglerne for afgørelsen, og hvordan du evt. klager over den. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket