Hvornår får jeg udbetalt dagpenge og efterløn?

Du får udbetalt dine dagpenge og din efterløn månedsvis den sidste bankdag i måneden. Vi sender udbetalingsspecifikationen til din postkasse i MIT detfagligehus samme dag.

For at få udbetalt dagpenge og efterløn, skal du hver måned indtaste oplysninger for den overståede periode på MIT detfagligehus.

Du kan indtaste dit dagpenge- eller efterlønskort fra den 6. sidste bankdag i måneden. Hvis du vil have udbetalt dagpenge eller efterløn senest sidste bankdag i samme måned, skal du indtaste kortet senest den 5. sidste bankdag i måneden.

Idet du skal udfylde dit dagpenge- eller efterlønskort, før måneden er slut, skal du anslå dine oplysninger for de sidste dage. Det kan fx være arbejdstimer, indtægt, ferie eller sygdom.  

Vi vil herefter regulere, når vi i den efterfølgende måned får oplysninger fra Indkomstregistret. Du kan også selv rette oplysningerne ved at indsende dit kort igen på MIT detfagligehus.

Video: sådan udfylder du dagpengekortet

Du skal være opmærksom på, at din ret til dagpenge for måneden falder bort, hvis ikke du har indsendt dit dagpengekort senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af den måned, du søger dagpenge for.

Få en påmindelse på e-mail

Vi kan tilbyde at sende en mail til dig, når du skal udfylde dit dagpenge- eller efterlønskort. Log ind i MIT det fagligehus og oplys din e-mailadresse under "Profil", så sender vi dig en mail hver måned, når du skal udfylde dit dagpengekort. 

Datoer i 2024

2024Indtast tidligst*Indtast senest**Udbetaling
November 22.11.24 25.11.24 29.11.24
December 18.12.24 19.12.24 30.12.24


* Indtast dit dagpenge- eller efterlønskort senest denne dato for at få udbetalt dagpenge sidste bankdag i samme måned.

** Sidste bankdag.

Datoer i 2025

2025Indtast tidligst*Indtast senest**Udbetaling
Januar   27.01.25 31.01.25
Februar 21.02.25 24.02.25 28.02.25
Marts 24.03.25 25.03.25 31.03.25
April 23.04.25 24.04.25 30.04.25
Maj 22.05.25 23.05.25 30.05.25
Juni 23.06.25 24.06.25 30.06.25
Juli 24.07.25 25.07.25 31.07.25
August 22.08.25 25.08.25 29.08.25
September 23.09.25 24.09.25 30.09.25
Oktober 24.10.25 27.10.25 31.10.25
November 21.11.25 24.11.25 28.11.25
December 18.12.25 19.12.25 30.12.25


* Indtast dit dagpenge- eller efterlønskort senest denne dato for at få udbetalt dagpenge sidste bankdag i samme måned.

** Sidste bankdag.

Dagpenge til tiden

I Det Faglige Hus lover vi medlemmerne, at vi altid udbetaler dagpenge og efterløn til tiden.

Det betyder, at du altid kan forvente at få din udbetaling overført til din NemKonto senest den sidste bankdag i måneden. Det kræver dog, at din sag er færdigbehandlet, og at du har tastet dit dagpenge- eller efterlønskort inden fristens udløb.

Aktuelle udbetalingssatser

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket