Kan min B-indkomst tælle med, når jeg skal optjene ret til dagpenge?

Ja din B-indkomst kan godt tælle med, selvom den ikke er registreret i indkomstregistret. Du skal blot kunne dokumentere din B-indkomst via din årsopgørelse fra SKAT. 

Når du søger om dagpenge, skal du opfylde et krav om en bestemt indkomst og et bestemt antal arbejdstimer, før du har ret til dagpenge. Både din B-indkomst og den indkomst, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, tæller med, når vi opgør, om du har ret til dagpenge.

Arbejde for privatpersoner

En B-indkomst kan fx være en indtægt, du har fået ved at arbejde for privatpersoner – fx hvis du er musiker og spiller ved et bryllup.

Private personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder, har ikke pligt til at indberette den udbetalte B-indkomst. Det vil sige, at en privatperson ikke skal indberette til SKAT, hvilket beløb han har betalt til dig.

Din indkomst vil derfor ikke fremgå af indkomstregisteret. Din indkomst vil derimod fremgå af din årsopgørelse fra SKAT, fordi du selv skriver det på din selvangivelse.

Har du B-indkomst?

Da vi ikke automatisk får besked om din B-indkomst fra indkomstregisteret, er det vigtigt, at du selv gør os opmærksom på det, hvis du har B-indkomst, som kan bidrage til, at du opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet for at få dagpenge.

Kontakt A-kassens hotline og fortæl om din B-indkomst.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9303
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket