Hvorfor skal jeg tjekke min årsopgørelse fra SKAT?

Selvom din arbejdsgiver har pligt til at overføre dine lønoplysninger til SKAT til brug for din årsopgørelse, oplever vi desværre, at det ikke sker. Eller at der er fejl i tallene.

Får du ikke rettet eventuelle fejl, kan det få betydning for din endelige årsopgørelse. Det kan bl.a. betyde, at du mister udbetaling af eventuel overskydende skat, eller at du får en ekstra regning pga. restskat.

Har du ikke fået udleveret lønsedler, kan vi også bruge de indberettede lønoplysninger til at beregne krav på fx manglende feriepenge, pension. Endelig er årsopgørelsen også din dokumentation på, at du ikke har modtaget 'sorte penge'.

Derfor anbefaler vi, at du tjekker din årsopgørelse og kontakter SKAT, hvis du finder fejl.

På borger.dk kan du se, hvornår din årsopgørelse er klar.

Snyd ikke dig selv i skat

Er du i tvivl om, du har ret til skattefradrag, så find dine fradrag her, hvor SKAT giver et godt overblik over de mest almindelige fradrag. Så undgår du at snyde sig selv i skat.

Vi indberetter dit kontingent til SKAT

Vi indberetter automatisk dit kontingent til fagforeningen og a-kassen til SKAT, så du får det trukket fra i skat. Læs mere om skattefradraget.

Hvad kan vi hjælpe dig med

Din årsopgørelse beregnes på baggrund af flere forskellige forhold som fx indtægt, boligforhold, renteudgifter og indtægt, fradrag mv.

Vi kan hjælpe dig med at tjekke selve lønindberetningen fra din arbejdsgiver, og vi kan derfor ikke kontrollere, at din samlede årsopgørelse er korrekt.

Ofte vil det fremgå af din lønseddel for december, hvad din arbejdsgiver indberetter til Skat, og stemmer beløbene ikke med din årsopgørelse, så er du velkommen til at kontakte os på Faglig hotline.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket