Er det lovligt, at jeg automatisk skal fratræde, når jeg fylder 70?

Dit ansættelsesforhold ophører ikke automatisk, fordi du når en bestemt alder. Du har krav på at blive opsagt på normal vis, hvis din arbejdsgiver ønsker at stoppe jeres samarbejde og ligeledes skal du aflevere en opsigelse med dit sædvanlige opsigelsesvarsel til din arbejdsgiver, hvis du ønsker at sige op. Er du ansat i et fleksjob gælder dog andre regler.

Det har ikke altid været sådan. Før 1. januar 2016 var det muligt at aftale en såkaldt aldersbetinget pensionering i din ansættelseskontrakt, hvis du ved det 70. år var sikret et andet forsørgelsesgrundlag i form af folkepension og ATP. Derfor kan du have en gammel ansættelseskontrakt med aftale om aldersbetinget pensionering, men den del af din kontrakt er ugyldig fra 1. januar 2016.

Fremgår aftalen om aldersbetinget pensionering af en kollektiv overenskomst, som du er omfattet af, kan den aftale dog stadig være gældende.

Endelig kan der være enkelte aftaler om pligtmæssig fratræden ved en bestemt alder, som fortsat kan gøres gældende, fordi aldersgrænsen hviler på et sagligt grundlag. Dette gælder fx piloter, præster og dommere.

Læs også om:

Forskelsbehandlingsloven

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er åbne
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket