Modtager du sygedagpenge fra kommunen, kan der være forskel på, hvilket beløb du har ret til.
Kommunen har pligt til at regulere din sygedagpengetakst i sygeperioden, hvilket nogle kommuner desværre glemmer.
Regulering af din beregning
Du bør være ekstra opmærksom på, om kommunen regulerer dine sygedagpenge i følgende situationer:
- Du går fra deltid til fuldtid.
- Du overgår fra lærling/elev til færdiguddannet.
- Du får en lønstigning.
- Satsen for dagpenge stiger.
Er du medlem af a-kassen med ret til dagpenge, og mister du dit job i sygeperioden, skal kommunen ændre din beregning.
Du har så ret til det samme i sygedagpenge, som du ville have ret til i dagpenge fra a-kassen. Det er kommunens ansvar at beregne satsen.
Læs mere om, hvordan satsen på dine sygedagpenge bliver beregnet.
Mulighed for at klage
Hvis du er i tvivl om, om du får det korrekte i sygedagpenge, er du velkommen til at kontakte os.
Hvis kommunen ikke regulerer dine sygedagpenge, kan du klage over det. Vi kan tilbyde dig at vurdere sagen, inden der klages, og vi kan evt. føre klagesagen for dig.