Hidtil har du som voksen haft mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid efter reglerne om Grunduddannelse for voksne (GVU).
Men fra sommeren 2015 bliver Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) din vej til at blive faglært via et målrettet og ofte afkortet uddannelsesforløb, hvis du er over 25 år.
Du kan starte på en EUV både som ledig, og mens du er i arbejde. Er du i arbejde, kræver det naturligvis en aftale med din arbejdsgiver.
Ønsker du at høre mere om mulighederne, skal du kontakte Styrelsen for It og Læring, der rådgiver om mulige voksen- og efteruddannelser. Du kan også kontakte din lokale erhvervsskole, som foretager en såkaldt realkompetencevurdering. Skolen ser på din erfaring fra tidligere arbejde, og om du har uddannelse ud over grundskolen.
På baggrund af dine kompetencer fastlægger skolen dit konkrete uddannelsesforløb, fx om du kan blive fritaget for praktikforløb.
Det er også stadig muligt at komme i voksenlære.
Læs også om:
Gratis medlemskab under uddannelse