Hvis du gerne vil deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse, skal du selv søge om det.
Ansøgning
Du søger om jobrettet uddannelse ved at udfylde ansøgningsblanketten AR237. Det er uddannelsesstedet, der skal udlevere blanketten til dig. Den skal udfyldes af både dig og uddannelsesstedet, før du sender den til os.
På positivlisten finder du det kursus eller uddannelsesforløb, som du ønsker at deltage i. Notér AMU-koden. På www.efteruddannelse.dk kan du se hvilke uddannelsessteder, der udbyder kurset, ved at indtaste AMU-koden.
Vi skal godkende din ansøgning
Vi behandler din ansøgning om jobrettet uddannelse. Vi kan kun godkende din ansøgning, hvis du opfylder kravene.
Du skal være opmærksom på, at når a-kassen har godkendt din ansøgning, så kan du ikke foretage ændringer. Du kan fx ikke ændre dit ønske om kursus eller tidspunktet. Selvom du vælger ikke at starte på det kursus, som a-kassen har godkendt dig til, vil du som udgangspunkt alligevel have brugt din ret til jobrettet uddannelse.