Hvor meget ferie har jeg ret til, når jeg er elev eller lærling?

Hvis du er elev eller lærling med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, optjener du ferie efter nogle særlige regler, hvor du dels optjener ferie løbende hver måned, men også kan have ret til at få tildelt et antal feriedage afhængig af, hvornår du er ansat i ferieafholdelsesperioden.

Særregel hvis du er ansat i perioden 1. september – 31. oktober

Du har ret til 5 ugers ferie fra starten, hvis du bliver ansat indenfor de 2 første måneder af ferieafholdelsesperioden, dvs. fra den 1. september til den 31. oktober.

Særregel hvis du er ansat i perioden 1. november – 30. juni

Bliver du ansat som elev eller lærling i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har du ret til:

  • 5 dages ferie med løn, hvis der er kollektivt ferielukket hos din arbejdsgiver inden hovedferieperioden, dvs. i perioden 01.11 - 30.04.
  • 3 ugers betalt sommerferie (hovedferie) som du skal afvikle i perioden 01.05 – 30.09 (også kaldet hovedferieperioden). Fx har du krav på at holde 3 ugers hovedferie i sommer 2023, hvis du ansættes i perioden 01.11.22 – 30.06.23.

Ansat i perioden 1. juli – 31. august

Hvis du ansættes som elev i perioden fra 1. juli til og med 31. august, optjener du ferie efter de almindelige ferieregler, dvs. 2,08 feriedag pr. måned. 

Fra den 1. september har du ret til 5 ugers ferie, fordi der starter en ny ferieafholdelsesperiode. 

I de følgende ferieår

Uanset hvornår du er ansat som elev eller lærling, har du ret til 5 ugers betalt ferie i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at du er startet på uddannelsen. 

Betaling

Når du holder ferien, har du ret til din almindelige elevløn.

Modregning

Hvis du har optjent ret til ferie, inden du bliver ansat som elev eller lærling, skal din arbejdsgiver kun betale en eventuel difference mellem din elevløn og dine optjente feriepenge.

Det gælder dog ikke, hvis du fortsætter i dit tidligere job samtidig med din elevstilling. I det tilfælde sker der ingen modregning i din elevløn under ferie, fordi dine feriepenge optjent i fritidsjobbet skal bruges, når du holder ferie i dit fritidsjob, og ikke når du holder ferie i din elevstilling.

Eksempel:

Du har de sidste 2 år haft et fritidsjob ved siden af skolen, og du er stadig ansat i dit fritidsjob på det tidspunkt, hvor du skal holde ferie i din elevstilling. 

I dit fritidsjob har du optjent ret til ferie med feriepenge, der svarer til 12,5 % af lønnen fra fritidsjobbet.

Når du holder ferie som elev eller lærling, får du udbetalt din normale løn under ferien uden modregning af de feriepenge, som du har optjent i dit fritidsjob.

Læs mere:

Dine vilkår som elev eller lærling

Se også video med Amalie, som kæmpede for sin ret til ferie med løn, selvom hun havde været i skolepraktik i en del af elevtiden.

Læs også om gratis fagforening og a-kasse til studerende.

Vi er klar til at hjælpe dig

Skriv til os
Skriv til os i MIT detfagligehus. Vi svarer senest dagen efter, du har skrevet til os - dog undtaget weekend og helligdage.
Skriv til os
Ring til os på 7610 9304
Vores telefoner er lukket
Tlf. åbningstider i denne uge
Mandag08:00 - 17:00
Tirsdag08:00 - 17:00
Onsdag08:00 - 17:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 14:00
Lørdaglukket
Søndaglukket